Bitcoin-konferencer
Overblik over Bitcoin-konferencer og events du kan deltage i.
Deltagelse i en Bitcoin-konference er en god måde at lære nyt, møde andre Bitcoinere samt i det hele taget få en fornemmelse af, hvad der rører sig i og omkring Bitcoin. Husk også at tjekke de satellitbegivenheder, som ofte finder sted før og efter det officielle program.
Som så ofte kan man mange steder opnå rabat med rabatkoden "enogtyve" — hold øje med 🎟️-markeringerne på konferencerne herunder.
Efter at have deltaget i mange forskellige Bitcoin-konferencer er her et par anbefalinger:
Noderunners Conference
Bitcoin-only endagskonference med det orangepillede Noderunners-fællesskab i det historiske Koepelgevangenis i Arnhem — et tidligere fængsel, der i dag er kulturvenue (meget passende for en dag om at bryde fri af fiat). Programmet byder på talks, workshops, mining, noder, Nostr, kunst og arkadespil.
BTCHEL
BTCHEL 2025 var den første større Bitcoin-konference i Norden, og det var en stor succes. To dage med fokus på Bitcoin, fyldt med keynotes, paneler og workshops. Talere ved BTCHEL kommer fra hele verden, og der vil være et fokus på Bitcoin i de nordiske lande. Sørg for også at tjekke side-events ud og tilmeld dig i tide, da der ofte er stor interesse og begrænsede pladser.
🎟️ Spar 10% med rabatkoden "enogtyve"
BTCPrague
En super velorganiseret og rigtig god konference i Prag. Her kommer der 7.500–10.000 mennesker, og der er et bredt og tætpakket program, så man helt sikkert kan finde noget eller nogen, som beskæftiger sig med lige præcis det, du selv finder allermest interessant i og omkring Bitcoin. BTCPrague har også en stor palette af side-events, som kan anbefales.
🎟️ Spar 10% med rabatkoden "enogtyve"
Oslo Freedom Forum
Afholdes årligt i Oslo, hvor Bitcoin og financial freedom track fylder stadig mere i programmet. En konference med fokus på menneskerettigheder, frihed og teknologi – med Bitcoin som et centralt tema.
Oversigt over flere Bitcoin-konferencer: Bitcoin.review – Events →