Med hjælp fra vores Noderunners-venner i Holland kan vi solo mine med deres solo mining pool, hvor der betales 0 i gebyrer. Så er du virkelig heldig at finde en blok, ja så får du hele blokbelønningen samt transaktionsgebyrer sendt til den Bitcoin-adresse, du har valgt.

Herunder er, hvad du skal bruge for at komme i gang. Har du spørgsmål eller udfordringer, så stil dem endelig i Enogtyve Telegram-gruppen, hvor vi selvfølgelig også snakker om mining. Åbn gruppen her: Enogtyve Telegram og Mining

Hvad er solo mining?

Solo mining betyder, at en enkelt miner forsøger at finde en blok uden at dele blokbelønningen og transaktionsgebyrer med andre, som man ellers ville gøre i en almindelig mining pool. Man kan selvfølgelig solo mine med flere mining-enheder for at øge sandsynligheden for at finde en blok.

Uden brug af en mining pool kræver det, at mineren selv driver en fuld node, hvilket indebærer at opretholde en synkroniseret blokkæde, håndtere netværksforbindelser, sikre tilstrækkelig båndbredde og minimere latenstid for at sende nyfundne blokke hurtigt.

Mange vælger en solo mining pool for at undgå denne tekniske udfordring. Poolen stiller en node, servere og optimeret infrastruktur til rådighed, hvilket reducerer latenstid og sikrer hurtigere blokudsendelse. Samtidig bevarer mineren sin individuelle konkurrence om at finde blokke og modtage hele blokbelønningen.

Solo mining kan sammenlignes med et lotteri, hvor hver hash, en miner genererer, fungerer som en lodseddel i lodtrækningen. Jo flere "lodsedler" en miner har (højere hashkraft), jo større er chancen for at vinde – men det er stadig et spørgsmål om held. En solo mining pool gør det lettere at deltage i dette "lotteri" ved at håndtere den tekniske infrastruktur uden at ændre på selve sandsynligheden for at finde en blok.

Forskellige minere har også varierende effektivitet, målt i joule per terahash (J/Th). En mere energieffektiv miner bruger færre watt per terahash, hvilket reducerer driftsomkostningerne (elforbrug). Mere effektive minere, altså lavere J/Th, betyder typisk også en højere anskaffelsespris.

For hobby-minere er små enheder som f.eks. BitAxe blevet meget populære og selvom disse små minere har en meget lav hashkraft, er det en god mulighed for at lære om mining. De har et lavt strømforbrug, bidrager til at sikre Bitcoin-netværket, og selvom sandsynligheden er minimal, giver de stadig en lille chance for at vinde lotteriet.

Opsætning

Pool: stratum+tcp://pool.enogtyve.org:1337
Brugernavn (user id): Bitcoin-adresse

*Har du flere minere og ønsker at navngive disse, kan du tilføje "." efter din Bitcoin-adresse og derefter det navn, du vil give den. F.eks. bc1qtyuca2x6twkgcg66tqhmem24386fm6078c9pqv.bitaxe1

Statistik

Noderunners poolstatistik: noderunners.network/en/pool (Du kan bruge denne side, da det er samme pool)

Alternativt kan du bruge disse:

Anskaf en miner

Husk, at du ofte kan opnå en rabat, hvis du indtaster rabatkoden "enogtyve", når du går til kassen.

Den populære BitAxe m.fl. Bitronics
Varm op med Bitcoin Mining (Heatbit) Heatbit
Varm op med Bitcoin Mining (21Energy) 21Energy

Andre værktøjer

Services og værktøjer, som kan være nyttige i sammenhæng med Bitcoin mining.

Bitcoin solo mining-beregner Sololuck
Bitcoin blockchain explorer Mempool.space
Open source-værktøj, der overvåger Bitcoin mining pools Miningpool.observer

Læs mere om Bitcoin Mining som opvarmning her: Mining for opvarmning

↑ Tilbage til toppen
🧡

Tak for din støtte!

Dit bidrag varmer og hjælper med at holde ENOGTYVE uafhængigt, åbent og voksende.

Vælg beløb
Drevet af BTCPay Server