Bitcoin er et netværk, som er vokset til i dag at være det sikreste decentraliserede computernetværk i verden. Netværket har et indbygget aktiv, som kaldes bitcoin. Én bitcoin (BTC) består af 100.000.000 satoshi (sats) – lidt ligesom vi har 100 øre til én dansk krone. Man kan derfor eje en brøkdel af en bitcoin, helt ned til 1/100.000.000 af 1 BTC.
Bitcoin er ikke en virksomhed, og Bitcoin har ingen direktør. Ligesom fysisk guld behøver man altså ikke at stole på nogen, hvis man ejer satoshis og opbevarer dem korrekt i egen varetægt. I sektionen med vejledninger kan du læse mere om, hvordan du bør opbevare bitcoin.
Bitcoin er aldrig blevet hacket. Hvis folk har mistet bitcoin, er det altså ikke Bitcoin, der ikke har fungeret efter hensigten, men derimod brugeren, som har begået en fejl, eller en tredjepart – for eksempel en onlinebørs – som har haft en sårbarhed eller måske slet ikke har haft de bitcoin, de har solgt til deres brugere. Det kan sammenlignes med at sælge guld til sin nabo, men i stedet for at give guldet udlevere en seddel, hvorpå der står, at guldet kan indløses senere. Denne konstellation ender oftest i det, der kaldes fraktioneret reserve, hvor mængden af guld eller bitcoin i forhold til udstedte gældsbeviser bliver mindre og mindre over tid – med andre ord et svindelnummer.
Bitcoin kan være komplekst at forstå. Én ting er at forstå, hvordan det teknisk fungerer; noget andet er at forstå, hvad der ligger forud for Bitcoins tilblivelse, hvilke problemer Bitcoin løser, samt hvilket potentiale og hvilken indflydelse Bitcoin har på verden som helhed – både nu og i fremtiden.