Bitcoin er et netværk, som er vokset til i dag at
være det sikreste decentraliserede computernetværk i
verden. Netværket har et indbygget aktiv, som kaldes
bitcoin. Én bitcoin (BTC) består af 100.000.000
satoshi (sats) – lidt ligesom vi har 100 øre til én
dansk krone. Man kan derfor eje en brøkdel af en
bitcoin, helt ned til 1/100.000.000 af 1 BTC.
Bitcoin er ikke en virksomhed, og Bitcoin har ingen
direktør. Ligesom fysisk guld behøver man altså ikke
at stole på nogen, hvis man ejer satoshis og
opbevarer dem korrekt i egen varetægt. I menuen "Kom
i gang" kan du læse mere om, hvordan du bør opbevare
bitcoin.
Bitcoin er aldrig blevet hacket. Hvis folk har
mistet bitcoin, er det altså ikke Bitcoin, der ikke
har fungeret efter hensigten, men derimod brugeren,
som har begået en fejl, eller en tredjepart – for
eksempel en onlinebørs – som har haft en sårbarhed
eller måske slet ikke har haft de bitcoin, de har
solgt til deres brugere. Det kan sammenlignes med at
sælge guld til sin nabo, men i stedet for at give
guldet udlevere en seddel, hvorpå der står, at
guldet kan indløses senere. Denne konstellation
ender oftest i det, der kaldes fraktioneret reserve,
hvor mængden af guld eller bitcoin i forhold til
udstedte gældsbeviser bliver mindre og mindre over
tid – med andre ord et svindelnummer.
Bitcoin kan være komplekst at forstå. Én ting er at
forstå, hvordan det teknisk fungerer; noget andet er
at forstå, hvad der ligger forud for Bitcoins
tilblivelse, hvilke problemer Bitcoin løser, samt
hvilket potentiale og hvilken indflydelse Bitcoin
har på verden som helhed – både nu og i fremtiden.
Det anbefales ofte, at man først forsøger at forstå,
hvad penge faktisk er, da det kan være en god
indgangsvinkel til at forstå Bitcoin.