En opadgående trend ser jeg i folk, som brokker sig over konstante prisstigninger – og det er helt på sit rette!
Desværre peger alt for mange mennesker den forkerte vej. Alt for mange udpeger forskellige ideologier, personer, partier osv., som værende årsagen. Desværre skal vi bare grave endnu dybere end det, så lad mig give dig et overblik.

For at kunne forstå problemet med penge, så skal vi først forstå: Hvad er penge? Penge er, kogt helt ned, en opbevarelse af din tid & energi (produktivitet) til senere brug.
Altså, du bruger en mængde af din begrænsede tid på denne jord (arbejde), og du omdanner denne tid & energi til penge (løn). Eftersom din tid på denne jordklode er 100% begrænset, så ville den perfekte opbevarelse lige så være 100% begrænset – men det er den ikke.

Danmark har kørt med fastkurspolitik på euroen siden 1999. Kort sagt betyder dette, at Nationalbanken har som formål konstant at skulle holde værdien af ~7,45 kr til €1 – så lad os se på euroen.

Siden 1999 er antallet af euro i eksistens vokset med +5,5% årligt. Det svarer sammenlagt til over 300%!
Hvad skal dette betyde?
Jo – desto flere penge der eksisterer, desto mere falder deres værdi/købekraft. Altså du kan ikke få det samme for dine 100 kr i dag, som du kunne i 1999.

Hvis vi så for sjov kigger på ejerlejligheder (hele landet) og prisforskellen mellem i dag og i 1999, så kan vi se, at priserne for en ejerlejlighed årligt er steget med gennemsnitligt 5,5% – altså, priserne følger blot penge produktionen ~1:1, og derfor bliver ejendomme brugt som en “opsparing” i dag.

Ejerlejlighed gennemsnitlige m2 pris:

1999: 9.261 kr.
2023: 33.353 kr.
Det vil altså sige, at din købekraft bliver halveret hvert 8. år!

“Men men men, inflationen er jo ikke på 5,5% årligt!”

– Lige præcis. Og grunden til dette er, at “inflationen” bliver målt gennem FPI (forbrugerprisindeks), hvilket ikke tager fat i den virkelige verden.

Penge bliver produceret via gæld. Lad os sige, at du skal købe et hus til 1.000.000 kr, så vil det groft se sådan her ud:

Du giver 100.000kr
Banken producerer 900.000kr, som du lover at betale tilbage over 30 år (+renter).

Vi ved jo at pengene falder i købekraft år efter år, så 1.000.000 vil langt fra være det samme værd i dag som over de næste 30 år, dermed er både bankerne og lånerne glade.

Venter du nogle år, så stiger værdien af dit hus hvilket muliggøre at du kan købe endnu en ved at låne flere penge i banken – og lige præcis dette loop udnytter tonsvis af investorer til deres egen fordel hvilket skaber hvad der kaldes “Cantillon Effekten” = de rige ejer investeringer som ejendomme hvilket vokset i værdi sammen med pengemængden, og de fattiges hverdag bliver blot dyrere. Investorer ved jo godt, at der ikke bliver produceret 5,5% flere ejendomme årligt, dermed opbevarer de deres formue i ejendommene.

“Men hvorfor bliver vores dagligdag, målt i FPI, så ikke 5,5% dyrere årligt?”

– Fordi teknologi er deflationær og eksponentielt voksende. Vi “ulærer” ikke nye teknologier, dermed bliver den reelle produktionsværdi konstant mindre værd – altså der skal bruges færre arbejdstimer på at skabe samme produkt. Vi er gået fra at skulle betale penge pr. billede vi tager, til at vi kan tage uendelige billeder på en håndholdt supercomputer.
Derfor måles inflationen gennem FPI.

“Men vores løn stiger jo også!”

– Ja, bare ikke med hvor meget din købekraft årligt falder i værdi. Gennemsnitligt stiger vores løn med omkring ~1,5% årligt. Grunden til dette er, at hele dette gældsbaseret system ville falde fra hinanden, hvis folks løn voksede med den rigtige inflation på 5,5%.

Tilbage til starten; penge er din tid, energi og produktivitets-opbevarelse til senere brug. Den bedste penge er dermed den som er tættest på 1:1 med din tid og energi; altså så begrænset i mængde som muligt.
Hvis dine penge falder med 5,5% i værdi årligt, og din løn kun stiger med 1,5%, så skal du arbejde endnu længere eller hårdere for at kunne bevare din købekraft = tids tyveri. Den deflationære teknologi burde gøre vores hverdag billigere, men fordi vi prissætter vores hverdag i penge der stiger med 5,5% i udbud årligt, så stiger vores hverdag i pris.

Sådan burde det ikke være. Vores begrænsede tid er vores mest værdifulde aktiv, derfor burde vi mennesker kunne opbevare det i noget lige så begrænset – men det har aldrig været muligt. Vi har set hele vejen igennem menneskets historie, at personen/autoriteten med mulighed for at øge mængden af penge i omløb ALTID vil øge mængden af penge i omløb.

Såå – hvad er løsningen på dette?

Først og fremmest skal vi finde en type penge med et 100% kendt max. udbud. Denne penge skal være fuldkommen ude af kontrol af enkelte individer for at kunne ændre pengepolitikken.
Denne penge skal ikke kunne produceres ud af den blå luft ved et tryk på en knap; altså der skal benyttes energi og kapital i dets produktion; lidt ligesom guld. Der bliver ca. udvundet 1,5% mere guld årligt.
Gulds værdi kommer af, hvor svært det er at producere/udvinde det. Dog har guld nogle “skavanker” hvilket gør det svært at benytte i dagligdagen, fordi:

• Du kan ikke betale med guld over internettet

• Dit guld kan konfiskeres

• Det utroligt svært og tidskrævende at opdele guld i mindre dele

• Det er svært og tidskrævende at verificere ægtheden

• Det svært at fragte dit guld over grænser

• Stiger købekraften af guldet meget, så vokser udbuddet samtidigt, da flere vil forsøge at udgrave det. Der findes kæmpe mængder guld i havene (og i rummet), hvilket over tid også vil blive udvundet; elastisk udbud.

Men – til gengæld er det en tættere 1:1 med din begrænsede tid, dermed en bedre opbevarelse end dine penge.

Nå – men hvilken type penge vil så være det bedste? Som sagt skal det ikke kunne produceres ud af den blå luft med et tryk på en knap eller kunne kontrolleres af enkelte samt skal det være begrænset.
Derudover skal det kunne:

• Nemt opdeles i mindre bidder

• Sendes over internettet

• Være 100% begrænset, så det afspejler din tid bedst muligt: 1:1

• Øjeblikkeligt kunne verificeres

• Nemt fragtes jorden rundt

• Holde for evigt

Kun én penge besidder alle disse egenskaber, og det er Bitcoin.

Lad mig forklare:

Bitcoin er en protokol, lidt ligesom TCP/IP som internettet vi kender i dag er bygget på.
Denne protokol indeholder nogle regler som kun kan ændres, hvis alle er enige om det. Disse regler er bl.a. reglerne om pengepolitikken.

1 BTC kan opdeles i 100.000.000 SAT, lidt ligesom 1 krone kan opdeles i 100 øre.

Her kommer det tekniske ved pengepolitikken:
Når en transaktion bliver lavet, så skal den verificeres af et netværk af computere. Disse computere bliver kaldt for minere. Minere bruger computerkraft, dermed energi, for at kunne udgrave Bitcoin. Minerne ved intet om hvem der hverken sender eller modtager en transaktion, dermed vil der ikke blive diskrimineret mellem forskellige transaktioner, så deres formål er blot at give accept på, at pengene skal gå fra A til B.

Hvert ~10. minut, så vil alle transaktionerne blive gemt i en “hoved regnskabsbog engelsk; ledger” kaldet en blockchain (transaktioner bliver først gennemført når de blevet sat i en Block på blockchainen), efter en heldig miner har haft gættet rigtigt på et tal; et slags lotteri kan man sige.

Belønningen for at gætte dette tal rigtigt lå helt i starten på 50 Bitcoin BTC.
Koden er opbygget på den måde, at hver 210.000. Block, så bliver minernes belønning halveret. Dermed, hvis vi regner 210.000x10minutter så får vi ca. 4 år.
Så den fremtidige belønning går fra 50 BTC til 25 BTC til 12,5 BTC til 6,25 BTC osv.. Men hvordan sikres det, at det tager ca. 10. minutter for en miner at gætte rigtigt? Det gør det gennem en sværhedsgrad-justering.
Et af problemerne ved guld er som sagt, at desto mere værdien stiger med, desto mere stiger udbuddet – dette problem har Bitcoin ikke grundet denne sværhedsgrad-justering.
I Bitcoins kode, der er der nemlig blevet indskrevet en justering i, hvor svært dette tal minere skal gætte sig til er at gætte. Sværhedsgraden bliver konstant justeret til hver 2016. Block.
Så lad os sige at værdien stiger meget, og flere dermed begynder at mine efter Bitcoin, så vil dette tal blive gættet på hurtigere end 10 minutter. Men sværhedsgraden vil derefter stige efter den 2016. Block – og dermed vil det igen tage ca. 10. mine en Block.
Altså – Bitcoin besidder en uelastisk udbud. Udbuddet forbliver det samme over tid lige meget efterspørgslen, i modsætning til guld.

Nå, men tilbage til hvordan vi ved at Bitcoin er 100% begrænset: det er simpel matematik.
50BTCx210.000=10.500.000BTC
25BTCx210.000=5.250.000BTC

… osv.
Dette fortsætter indtil belønningen hedder
1 SAT (0,00000001BTC)x210.000 hvorefter vi samlet set får et tal der hedder ~21.000.000BTC. Eftersom koden siger der ikke eksisterer mindre bidder end 1 SAT, så vil belønningen ikke længere kunne halveres, dermed stoppes disse belønninger. Minere vil derfor ikke længere modtage en Block-belønning; men i stedet lever de blot på transaktionsgebyrerne, der kommer ved udførelsen af en transaktion.

“Jamen, er Bitcoin mining dårligt for miljøet, ikke?”

– Forkert. Dette er en misforståelse, da det ikke tager hånd om flere forskellige ting.

Teknologiens udvikling; vi bliver konstant mere energieffektive. Eksempelvis kunne du sagtens lave en udregning på, at hvis alle jordklodens mennesker benyttede en MP3 afspiller i 1980/1990, så ville MP3 afspillere benytte X% af al jordens samlede energi. Men faktum er, at teknologien konstant udvikles.

Desto mere energieffektive vi bliver, desto flere muligheder vil åbne sig op som vil gøre at vi udvikler os som mennesker. Tænk over det:
– Tager du kanonen eller flyet, når du skal rejse verden rundt?
– Tager du toget eller cyklen, når du skal i den anden ende af landet?

– Sender du breve eller beskeder, når du skal i kontakt med en person?

– Læser du nyheder i avisen eller på internettet?
– Tager du enkelte polaroid billeder, eller uendelige billeder på din håndholdte supercomputer?
– Bruger du en fysisk lommeregner eller den indbyggede gratis version i din mobiltelefon?
Altså, hvis mennesker ser værdi i udnyttelse af energi, så vil vi tage dette til os og inkorporere det i vores hverdag. Idéen om, at kunne sende værdi over internettet på et splitsekund er en idé, som en stor andel mennesker vil se kæmpe værdi i. Bitcoin giver 100% ejerskab over din formue, eftersom det er den første ukonfiskerbare ejendel vi nogensinde har haft. Du kan gemme hele din formue i dit hoved ved blot at huske på 12 ord.

Vi skal samtidigt huske på, hvad det er at Bitcoin udskifter.

Bitcoin-minere leder efter den billigst mulige energikilde. Hvad er disse? Spildt- & vedvarende energi.
Rundt omkring på jordkloden findes der tonsvis af uudnyttede energikilder, som ikke bliver udnyttet da det økonomisk set er for stort et sats at opstarte energiselskaber der; for hvem skal købe energien? Det problem løses via. Bitcoin-minere. Bitcoin-minere kan nemt tændes og slukkes for alt efter nødvendigheden for dens brug. Eksempelvis produceres der en gang imellem alt for meget energi fra vindmøller, som ikke kan 100% opbevares. Der vil man, i stedet for energien går til spilde, kunne monitisere denne spildte energi ved at lade Bitcoin-minere købe den.

En anden ting er, at på bl.a. olieplatforme, hvor der bliver konstant brændt metangasser af, som blot bliver skudt ud. Disse metangasser ville sagtens kunne “fanges” og dermed producere mere energi ud af, dermed nedsætte metangas udslip, men det giver bare ikke økonomisk mening for disse platforme: indtil nu. Olieplatforme kan udnytte metangasserne til at producere energi og derefter lade Bitcoin-minere købe denne nyproducerede energi.

Altså – Bitcoin minere giver incitament til, at videreudvikle produktionen af genanvendelige energikilder.

“Men skal man virkelig vente 10 minutter hver gang en transaktion går igennem?”

– Nej. Dette gælder kun på Bitcoins “afregnings-lag”.
Som tidligere nævnt, så er Bitcoin en protokol, hvorpå det kan bygges ting ovenpå. Eksempelvis er der blevet bygget et lag oven på Bitcoin kaldet Lightning Netværk LN.

LN skal ses som værende et betalingsnetværk, lidt lige VISA/Mastercard. LN muliggøre at du kan flytte Bitcoin fra A til B på et splitsekund til ~0% i gebyrer. VISA/Mastercard tager i dag 2%-2,5% i gebyrer HVER transaktion, fordi der er så mange forskellige parter der er involveret.

Dermed er LN et overlegent netværk sammenlignet med VISA/Mastercard osv. Men hvad hvis man ikke ønsker at bruge Bitcoin og dermed kun den danske krone? – Intet problem. LN kan inkorporeres på den måde, at kun netværket bliver udnyttet, så det ville se sådan her ud:

Altså ingen af parterne har rørt BTC, kun udnyttet netværket. Over tid vil flere og flere betalingsløsninger med udnyttelse af Lightning netværket komme frem, hvilket helt naturligt vil presse gebyrerne mod 0%.

“Men Bitcoin er utroligt volatil!”

– Korrekt, hvis du prissætter enheden i den danske krone. Men selve protokollen er faktisk det mest stabile, vi nogensinde har været vidne til, eftersom pengepolitikken aldrig har været eller vil blive ændret.
Som potentiale har Bitcoin det, at opsluge over 20% af AL værdi i verdenen; vi snakker ejendomsværdier, valuta værdier (dollar, euro osv.), aktieværdier, kunst osv., eftersom Bitcoin ikke besidder risici som ovenstående investeringer gør:

– ingen lejere
– ingen censurering
– ingen ejendomsskat
– ingen fysisk størrelse
– ingen vedligeholdelse
– ingen udbuds forøgelse
– ingen risiko for ødelæggelse
– ingen mulighed for konfiskering
– ingen CEO der kan komme i kontroverser
– ingen chance for en konkurrent med et bedre produkt

Dermed vil flere over tid sigte mod Bitcoin frem for traditionelle investeringer.
– Ejendomme bliver kun brugt som værdiopbevarelse, eftersom folk søger efter ikke at holde på pengene selv, og dermed øges ejendomspriserne mere. Alle “skavanker” ved at eje en ejendom slipper investorer for, ved at holde fast på Bitcoin i stedet, og dermed vil flere over tid søge mod digital ejendom, Bitcoin, frem for fysisk. Dette vil gøre ejendomme mindre attraktive som værende en investering, og det vil over tid blive anset hovedsageligt som et hjem igen.
– Aktier er blot et redskab brugt, da pengene over tid mister deres værdi. Det giver bedre mening at investere i andres succes frem for at holde fast på pengene selv, og derudover kan du slippe mindre beløb end ved køb af ejendomme. Faktisk, så følger den nok mest populære investeringsfond S&P500 stort set blot pengeproduktionen.

Med andre ord:
I en verden med en fast mængde penge, så ville din købekraft i din almindelige opsparingskonto stige tæt på ligeså meget som S&P500 er steget i pris årligt.

I alt findes der omkring 900.000.000.000.000 dollars værdi i verdenen, og derfor har Bitcoin (hvilket kun regnes for 0,05% af al den værdi), været “volatil”. Det er naturligt for et 14 år gammelt projekt med potentiale for at løse menneskehedens største problem: pengene.

Lad os for sjov lave et regnestykke på ovenstående. $900.000.000.000.000 = 6.400.000.000.000.000 kr

Tidligere nævnte jeg et potentiale på over 20% af al denne værdi, dog er dette i mine øjne et konservativt estimat, men lad os holde fast i det.
20% af 6.400.000.000.000.000 kr =
1.280.000.000.000.000 kr.

Dividere vi dette med 21.000.000 BTC, så får vi en pris på ca. 61.000.000 kr. per BTC (med den købekraft kronen har i dag), altså 300 gange mere end hvad krone prisen for en BTC er i dag.
Men husk nu på én ting. Vi mennesker bliver konstant mere og mere produktive, eftersom teknologi er eksponentielt voksende, hvilket betyder vores hverdag samtidigt vil konstant blive billigere på en Bitcoin Standard.

Har du “misset bussen” med Bitcoin? På ingen måde. Faktisk, så vil du aldrig nogensinde “misse bussen” med Bitcoin – det er det som er hele meningen med det. Din hverdag vil for evigt blive billigere prissat i penge med en fast mængde.
Der kan ikke eksistere et mere begrænset aktiv end Bitcoin nogensinde.
Alting vil for evigt trende mod 0 prissat i BTC.

“Jamen der er jo ingen mennesker der vil bruge deres penge hvis de over tid kan købe mere og mere!”
– Forkert. Vi mennesker er forbrugere af natur. Mangler vi mad, drikke, tøj eller oplevelser så bruger vi penge på det. Dog vil stigning i købekraft blot betyde, at vi vil

være mere eftertænksomme med hvad vi bruger vores penge på – dermed sænkes overproduktion.
Forretninger vil så stå i et fantastisk dilemma, hvis der ikke er nogen som køber deres produkt:

– Enten hæv kvaliteten eller se konkurrenten overtage.
– Drop produktet, da der ikke er nogen efterspørgsel på det.
Derudover ser vi konstant firmaer, som ikke kan holde 100% fokus på at skabe og forbedre deres produkt, da de konstant skal lede efter værdiopbevarelser af deres profit, og dermed samtidigt lege investorer. Voksede pengene i stedet i købekraft, så ville de 100% kunne fokusere på projektforberedelse.
Alt dette vil skabe en utroligt sund konkurrence mellem firmaer til, at kunne skabe et produkt som vil få folk til at investere deres dyrebare penge i det. Gør folk ikke dette, så er der ikke efterspørgsel nok på dit produkt.

Sååå – for at runde af: